* Aktuelt *
Udstationering
Bliv værtsfamilie for en udstationeringshund 🐾
Har I plads i hjertet og hjemmet til en skøn familiehund – helt uden at skulle købe den?
At få en udstationeringshund betyder, at man som familie får lov til at have en særligt lovende hvalp eller unghund boende hjemme hos sig – som en del af familien – uden at betale for hunden. Hunden vil i hverdagen fungere og opleves som jeres egen familiehund, men den juridiske ejer er fortsat mig, som også bevarer avlsretten.
En udstationering kan være en fantastisk mulighed for familier, der ønsker en racetypisk og godt socialiseret hund, og samtidig få støtte og sparring fra en erfaren opdrætter.
Kontakt mig hvis din familie er interesseret i at blive værtsfamilie for en udstationeringshund. Også gerne selvom der ikke er annonceret nogle udstationeringshunde når du læser dette opslag, da der kan komme potentielle hunde inden for nærmeste fremtid, så du/I kan komme i betregtning.
🦴 Hvad får I som værtsfamilie?
-
En dejlig, sund og racetypisk hund – helt gratis.
-
Sparring og støtte fra en erfaren opdrætter.
-
Alle udgifter ifm. avl og udstillinger dækkes af os.
-
Jeres hund i dagligdagen – vi låner den kun til avl 1-3 gange om året (og nogle år måske slet ikke).
💡 Det forventes, at I:
-
Tegner en helbredsforsikring på hunden.
-
Bor maks. 50 km fra Næstved.
-
Er åbne for samarbejde og kontakt omkring avl.
Der laves naturligvis en udstationeringsaftale gennem DKK, så alt er klart og trygt for begge parter.
Zkrubbes Nyheder
Godt nytår
Vi ønsker jer alle et rigtig godt nytår.Må det nye år bringe ro, glæde og mange gode stunder, både for to- og firbenede. Tak fordi I...
Glædelig jul
Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul fyldt med ro, varme og hyggelige stunder. Må juletiden bringe nærvær, smil og tid til at nyde de...
Chili har fået hvalpe ❤️
Vi er så glade og stolte, vores skønne Chili har fået hvalpe den 7. juli! Små, fine dansk/svensk gårdhunde, der allerede har taget hele...
Følg os på Instagram
Udsagn fra tidligere hvalpekøbere
Jeg har selv fået en skøn bandit, Maggie, fra en avler/kennel på Sjælland, hvor jeg mødte næsten hele flokken af hunde hun havde. Alle var super imødekommende hunde, der alle ville kæles og klappes, stor som lille ?
Kennel Zkrubbe (findes på nettet) ved Linda
Vi mistede vores dejlige dansk/svensk gårdhund efter godt 12 år. Hunden blev købt hos Linda og havde et fantastisk væsen og sind. Derfor var beslutningen nem. Tilbage til Linda hvor vi har valgt en ny lille hanhund, som sammen med de øvrige hvalpe og hunde er fantastisk imødekommende glade og livlige. At de så også er utrolige kønne gør ikke købet dårligere, så vi kan næsten ikke vente til den 26. oktober 2019, hvor vi skal hente ham.
Så lækre hvalpe.
Vi er de heldige ejere af en lækker han købt hos dig. Han blev 10 år i november 2017, og den dag han ikke kan mere kommer vi igen.

Medlem af
Dansk Kennel Klub

Medlem af
Dansk/svensk Gårdhundeklub

Følger FCI's
internationale avlsstrategier

Uddannet og certificeret
DKK opdrætter




