To flotte fyre, søger et par gode og kærlige værtsfamilier, som kan tilbyde luksusophold. Gerne med spa og stor naturgrund, hvor vi kan boltre os frit. Vi forventer at der bliver stillet hænder til rådighed, så vi kan blive nusset og leget med i timevis hver eneste dag. Det kunne være ønskeligt med en stor seng, med en eller flere store varmedunke (menneske størrelse, som vi kan putte med). Men en lille seng ved fodenden er også acceptabel. Der skal naturligvis være privat chauffør hvis vi skal på skovtur eller på stranden, da vores opdrætter siger at vi ikke selv må køre bil endnu. Vi ser gerne tre retters menu på daglig basis. men hvis du kun kan tilbyde et godt almindeligt foder, så tager vi også til takke med det. Men så skal der altså også uddeles mange godbidder som kompensation. Til gengæld vil vi garanterer vores ubetingede glæde og kærlighed resten af vores liv.
Hvis du sidder derude, og mener at du kan imødekomme alle disse, helt og aldeles rimelige vovse krav. Så tøv ikke med at tage kontakt til vores opdrætter. Så vi kan komme ud og være din bedste ven.
Vi bliver 6 uger her på onsdag (Så skal der være fest)og vi er klar til at flytte ind hos dig/jer når vi bliver 8 uger (4. januar).
Med kærlige vovse jule hilsner.
Chip og chap. (Nej, vi julepjatter bare. Du bestemmer selvfølgelig hvad vi skal hedde.)