Bliv værtsfamilie for en udstationeringshund 🐾
Har I plads i hjertet og hjemmet til en skøn familiehund – helt uden at skulle købe den?
At få en udstationeringshund betyder, at man som familie får lov til at have en særligt lovende hvalp eller unghund boende hjemme hos sig – som en del af familien – uden at betale for hunden. Hunden vil i hverdagen fungere og opleves som jeres egen familiehund, men den juridiske ejer er fortsat mig, som også bevarer avlsretten.
En udstationering kan være en fantastisk mulighed for familier, der ønsker en racetypisk og godt socialiseret hund, og samtidig få støtte og sparring fra en erfaren opdrætter.
Kontakt mig hvis din familie er interesseret i at blive værtsfamilie for en udstationeringshund. Også gerne selvom der ikke er annonceret nogle udstationeringshunde når du læser dette opslag, da der kan komme potentielle hunde inden for nærmeste fremtid, så du/I kan komme i betregtning.

🦴 Hvad får I som værtsfamilie?
-
En dejlig, sund og racetypisk hund – helt gratis.
-
Sparring og støtte fra en erfaren opdrætter.
-
Alle udgifter ifm. avl og udstillinger dækkes af os.
-
Jeres hund i dagligdagen – vi låner den kun til avl 1-3 gange om året (og nogle år måske slet ikke).
💡 Det forventes, at I:
-
Tegner en helbredsforsikring på hunden.
-
Bor maks. 50 km fra Næstved.
-
Er åbne for samarbejde og kontakt omkring avl.
Der laves naturligvis en udstationeringsaftale gennem DKK, så alt er klart og trygt for begge parter.