Vi tog til Sverige nærmere betegnet Norrköping på 3 dages udstilling fra den 3. til den 5. juni med håbet om at kunne vinde bare et enkelt Certifikat med Heartbreaker, så han kunne blive Svensk Champion, så snart han blev Dansk Champion. Sådan skulle det dog ikke gå. Han præsterede faktisk til min store overraskelse, at vinde et Certifikat pr dag, på alle 3 dages udstilling. Så ialt 3 flotte certifikater. Dermed blev han med det samme Svensk Champion. Desuden blev han, da han i forvejen havde 7 Certifikater i Danmark, samtidig Dansk Champion.

Vi havde også hans halvsøster Iriz med på udstillingen, og hun tog også 2 Certifikater med hjem, så når hun på et tidspunkt bliver Dansk Champion, så vil hun samtidig blive Svensk Champion.

Så det blev det til en uforglemmelig tur til Norrköping og jeg er enormt stolt af mine hunde.