Hanhunde til avl
Hos Zkrubbes har vi gennem årene opbygget en stærk stamme af Dansk/Svensk Gårdhunde med et sundt og stabilt arvemateriale.
Derfor kan vi tilbyde parringer med vores hanhunde, både hunde, som bor hos os, og hunde som vi har avlsret på, udstationeret hos søde og dedikerede familier.
Alle parringer sker efter aftale, og vi forbeholder os altid retten til at vurdere, om en given parring kan lade sig gøre.
Sådan foregår en parring
En parring foregår som udgangspunkt på vores adresse, hvor vi kan sikre rolige og trygge omgivelser for begge hunde.
Efter nærmere aftale kan parringen dog også foregå hos tævens ejer, eller et neutralt sted, hvis det er mest hensigtsmæssigt.
Alle parringer sker under opsyn og under ordnede og trygge forhold, så både hanhund og tæve har de bedste betingelser.
Krav og betingelser for parring
For at sikre sunde hvalpe og en ansvarlig avl, skal følgende betingelser være opfyldt:
- Tæven skal være sund, rask og DKK-registreret.
- Dokumentation for relevante sundhedstests skal foreligge (Kontakt os ved tvivl).
- Tæven skal være i korrekt løbetid og parat til parring.
- Ejer af tæven skal acceptere Zkrubbes avlsbetingelser og underskrive en kontrakt.
- Zkrubbes forbeholder sig retten til at afvise en forespørgsel, hvis vi vurderer, at parringen ikke er hensigtsmæssig.
Afvisning og vurdering
En afvisning skal ikke tages personligt. Der kan være mange grunde, f.eks. familiemæssige hensyn, arvemasse, kropsbygning eller andre forhold.
Som udgangspunkt vil vi altid give en forklaring på vores vurdering, så der er fuld gennemsigtighed i beslutningen.
Kontakt os for mere information
Hvis du har en smuk tæve, som du mener har potentiale til at få et sundt og harmonisk kuld Dansk/Svensk Gårdhunde hvalpe, er du velkommen til at kontakte os.
Vi tager en dialog om mulighederne, og finder sammen den bedste løsning for både dig og hundene.
Kontakt Zkrubbes via e-mail eller telefon, for at høre mere og aftale nærmere om parring.